Hewlett-Packard-softwarelicensaftale
BEMÆRK: BRUG AF SOFTWAREN ER UNDERLAGT BETINGELSERNE I NEDENSTÅENDE 
HP SOFTWARELICENSAFTALE. BRUG AF SOFTWAREN ER ENSBETYDENDE MED DIN 
ACCEPT AF DISSE LICENSBETINGELSER.
HP SOFTWARELICENSBETINGELSER
Følgende Licensbetingelser regulerer din brug af den medfølgende Software, medmindre du har 
en separat underskrevet aftale med Hewlett-Packard.
Overdragelse af licens. Hewlett-Packard giver dig licens til at bruge én kopi af Softwaren. “Brug” vil 
sige lagring, installation, eksekvering eller visning af Softwaren. Du må ikke modificere Softwaren 
eller deaktivere nogen af licens- eller kontrolfunktionerne i Softwaren. Hvis Softwaren er licenseret 
til “sideløbende brug”, må du ikke tillade mere end det maksimale antal autoriserede brugere at 
bruge Softwaren sideløbende.
Ejendomsret. Softwaren ejes og er ophavsretligt beskyttet af Hewlett-Packard eller 
Hewlett-Packards tredjeparts leverandører. Licensen overdrager ingen adkomst eller ejendomsret 
til Softwaren og er ikke ensbetydende med salg af nogen rettigheder til Softwaren. 
Hewlett-Packards tredjeparts leverandører kan beskytte deres rettigheder, såfremt disse 
Licensbetingelser overtrædes.
Kopier og modifikationer. Du må kun lave kopier og modifikationer af Softwaren til 
arkiveringsformål, eller når kopiering eller modifikation er et nødvendigt trin i den autoriserede 
brug af Softwaren. Samtlige kopier og modifikationer skal indeholde alle de meddelelser om 
ophavsret, der findes i den originale Software. Du må ikke kopiere Softwaren over på noget 
offentligt netværk.
Ingen demontering eller dekryptering. Du må ikke demontere eller dekompilere Softwaren, 
medmindre du har indhentet HPs forudgående skriftlige samtykke. I nogle retskredse er det 
måske ikke nødvendigt at indhente HPs samtykke i forbindelse med begrænset demontering eller 
dekompilering. På given foranledning skal du forsyne HP med rimeligt detaljerede oplysninger om 
demontering eller dekompilering. Du må ikke dekryptere Softwaren, medmindre dekryptering er 
en nødvendig del af betjeningen af Softwaren.
Overdragelse. Din licens vil automatisk ophøre ved enhver overdragelse af Softwaren. Ved 
overdragelsen skal du levere Softwaren, inklusive kopier og relateret dokumentation, til 
erhververen. Erhververen skal acceptere nærværende Licensbetingelser som en forudsætning for 
overdragelsen. 
Ophør. HP kan bringe din licens til ophør, hvis de underrettes om manglende overholdelse af 
nærværende Licensbetingelser. Ved ophøret skal du straks destruere Softwaren sammen med 
alle kopier, modifikationer og sammenflettede dele i enhver form.
Eksportkrav. Du må ikke eksportere eller reeksportere Softwaren eller nogen kopi eller 
modifikation, såfremt dette strider mod gældende love eller regulativer.
Begrænsede rettigheder for den amerikanske regering. Softwaren og enhver medfølgende 
dokumentation er blevet udviklet udelukkende på privat bekostning. Det er leveret og licenseret 
som “kommerciel computersoftware” som defineret i DFARS 252.227-7013 (okt. 1988), DFARS 
252.211-7015 (maj 1991) eller DFARS 252.227-7014 (juni 1995), som en “kommerciel enhed” 
som defineret i FAR 2.101(a) (juni 1987) eller som “computersoftware med begrænsninger” som 
defineret i FAR 52.227-19 (juni 1987) (eller ethvert tilsvarende styrelsesregulativ eller 
kontraktklausul), alt efter hvad der gør sig gældende. Du har kun de rettigheder, der gives til en 
sådan Software og enhver medfølgende dokumentation af den relevante DFAR- eller FAR-klausul 
eller af HPs standardsoftwareaftale for det pågældende produkt. 
DAWW
Hewlett-Packards erklæring om begrænset garanti 87